
Fra den 4. maj 2026 gælder nye parkeringsregler i Øgadekvarteret. Her er det, du skal vide som bilist i området.
Hvorfor sker der ændringer?
Siden den regulerede parkering blev indført i april 2025, har der været en del praktiske udfordringer. Beboere med parkeringslicens kunne ikke bruge den på betalingspladser. Gæster syntes betalingspladserne lå for langt væk. Håndværkere og kunder hos frisører og tandlæger har haft svært ved at finde parkering i rimelig gangafstand.
By- og Landskabsudvalget godkendte derfor i december 2025 en række justeringer, der gør parkeringen mere fleksibel for alle.
Hvad ændrer sig?
Flere pladser bliver til betalingsparkering
En større del af de tidsbegrænsede pladser med mulighed for parkeringslicens bliver omlagt til betalingsparkering – men parkeringslicens forbliver gyldig på dem. Det giver ikke-beboere mulighed for at parkere i mere end 1 time, uden at de er begrænset af en tidsskranke.
Hvad koster det?
På de nye betalingspladser er taksten:
- 8 kr./time – maks. 41 kr./dag
- Hverdage: kl. 8.00–19.00
- Lørdage: kl. 8.00–16.00
- Uden for disse tider er parkering gratis
Du kan betale direkte i FreeSpot
FreeSpot er én af de godkendte apps til de nye betalingspladser i Øgadekvarteret. Du kan betale i parkeringsautomaterne på Sønderbro, Fyensgade, Vendsysselgade og ved Østerport – eller direkte i appen.
Betal for parkering i Øgadekvarteret med FreeSpot
Download FreeSpot og betal for parkering direkte i appen – ingen automat, ingen løs billet.
Hvad sker der ikke?
Den gratis 1-times parkering forsvinder ikke. Tidsbegrænsede pladser uden mulighed for parkeringslicens opretholdes i gader med butikker og kundeorienterede erhverv – netop så du stadig kan parkere kort og gratis tæt på de handelsgader, der er i området.
Hvad betyder det for dig med parkeringslicens?
Din licens giver dig adgang til flere pladser end før. Udover de hidtidige pladser kan du fremover også bruge licensen på de eksisterende betalingspladser på Sønderbro, Fyensgade, Vendsysselgade og ved Østerport – alle i grøn takstzone.
Du kan stadig ikke bruge parkeringslicens på de kommunale betalingspladser ved Sømandshjemmet (gul takstzone). Og husk: licensen er kun gyldig, hvor skiltet siger “P-licens gyldig”.
Årskort og månedskort udvides
Har du et årskort eller månedskort, kan du fremover bruge det på alle betalingspladser i Vendsysselgade samt i Bornholmsgade syd for Sjællandsgade – ud over de eksisterende pladser på Sønderbro, Fyensgade, Vendsysselgade og ved Østerport.
Hvornår gælder det?
- De nye regler gælder fra 4. maj 2026.
