København investerer over 6 mio. kr. i parkeringssensorer – smartere byer på vej
Københavns Kommune har netop godkendt et forslag om at investere over 6 mio. kr. i et omfattende projekt, der skal etablere omkring 4.500 parkeringssensorer i byen. Initiativet, som er en del af projektet “Smartere trafikløsninger”, skal gøre det lettere for borgere, erhverv og besøgende at finde ledige parkeringspladser i realtid – og samtidig reducere trafik og CO₂-udledning i hovedstaden.
Projektet markerer et vigtigt skridt i retning af datadrevet bytrafik, hvor digitale sensorer, åbne data og apps samarbejder for at skabe mere effektiv mobilitet.
Fra software til sensorer: Projektet bliver fysisk
Projektet bygger videre på et tidligere softwareinitiativ fra 2016 under titlen “Smartere trafikløsninger – parkeringssensorer i Indre By og Østerbro”. Efter flere års udvikling har Teknik- og Miljøforvaltningen nu foreslået, at de resterende midler bruges på at opsætte fysiske sensorer på specifikke parkeringspladser.
Formålet er at give borgere adgang til live-data om parkeringsforhold via en app, som den valgte leverandør også skal drifte. Data bliver offentligt tilgængelige – så både private aktører, som fx FreeSpot Parkering, og byens egne systemer kan anvende dem i nye digitale løsninger.
Her skal sensorerne placeres
Besøgshandicappladser
Gør det muligt at se ledige handicappladser i realtid
Elkøretøjspladser uden ladestander
Overvågning og optimering af elbilpladser
Delebilspladser med fast stamplads
Data til brug for byens og operatørernes planlægning
Almindelige pladser i Middelalderbyen
Giver indblik i belægningsmønstre i tæt byzone
Erhvervsparkeringspladser (allerede etableret)
Del af eksisterende forsøgsordning
Total: ca. 4.500 parkeringssensorer
Det samlede anlægsbudget udgør 5,4 mio. kr., og driften er sat til 0,7 mio. kr. årligt. Sensorerne forventes at have en levetid på 8–12 år, og data skal bruges både til borgerinformation og strategisk byplanlægning.
Hvordan fungerer parkeringssensorerne?
Sensorerne limes på asfalten i midten af hver parkeringsbås og registrerer, om pladsen er optaget eller ledig. Når en bil kører ind eller ud, opdateres informationen i realtid, som så kan vises i en app – både for brugere og myndigheder. Dette skal:
- Minimere den tid bilister bruger på at lede efter parkering
- Reducere unødig trafik og udledning
- Analysere byens parkeringsmønstre og kapacitetsbehov
- Forbedre tilgængelighed for borgere med handicap
Tidsplan og udrulning
Forvaltningen forventer at igangsætte udbudsprocessen i begyndelsen af 2026 og vælge en leverandør midt på året. Selve opsætningen vil tage flere måneder, da arbejdet kræver midlertidig afspærring af pladser og tæt koordinering med trafikken.
De første sensorer forventes ibrugtaget i 2027, hvis alt forløber planmæssigt.
Data som drivkraft – åbne parkeringsdata for alle
Et centralt element i projektet er, at data fra sensorerne bliver offentligt tilgængelige. Det betyder, at private udviklere og virksomheder kan anvende informationen til at skabe innovative parkeringsløsninger.
Her kommer FreeSpot Parkering ind i billedet. Som en dansk app, der allerede hjælper bilister i Aalborg med at finde den optimale p-plads baseret på destination og afstand, viser FreeSpot Parkering, hvordan offentlige data kan kombineres med brugervenlig teknologi.
Københavns erfaringer skal inspirere resten af Danmark
København går forrest, men mange andre danske byer kan lære af projektet. Byer som Aalborg, Aarhus og Odense oplever lignende udfordringer med parkeringspres og behov for digitale løsninger.
Hvis projektet i hovedstaden bliver en succes, kan det bane vejen for en landsdækkende udrulning af smarte parkeringssensorer, der integrerer data fra flere kommuner og private apps.
Politiske bemærkninger og samarbejde
Flere partier – herunder Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten – har påpeget vigtigheden af, at kommunen også samarbejder med parkeringsselskaber og andre kommuner, der allerede har erfaring med lignende løsninger.
De understreger, at eksisterende parkeringsdata bør kombineres med de nye sensorer for at optimere brugen af byens pladser og give borgerne den bedst mulige service.
Hvad betyder det for bilisterne?
- Kortere tid brugt på at finde parkering
- Bedre adgang til handicap- og elbilpladser
- Mindre trængsel i de mest belastede byområder
- En mere forudsigelig parkeringsoplevelse
Og for bilister i resten af landet giver det håb om, at lignende løsninger snart bliver standard – fx i Aalborg, hvor FreeSpot Parkering allerede tilbyder en forsmag på fremtidens smarte parkering.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
1. Hvad er formålet med projektet “Smartere trafikløsninger – parkeringssensorer”?
Formålet er at skabe overblik over ledige parkeringspladser i realtid, reducere trafik og give kommunen et datagrundlag for fremtidige beslutninger.
2. Hvor mange parkeringssensorer bliver opsat?
Ca. 4.500 sensorer på handicap-, elbil-, delebils-, erhvervs- og almindelige pladser i Middelalderbyen.
3. Hvornår forventes projektet at være færdigt?
Udbuddet starter i begyndelsen af 2026, og sensorerne forventes taget i brug i 2027.
4. Hvor store er omkostningerne?
Anlægsbudgettet er på 5,4 mio. kr., mens driften udgør 0,7 mio. kr. årligt.
5. Hvordan kan FreeSpot Parkering drage nytte af dette projekt?
FreeSpot Parkering kan integrere åbne parkeringsdata fra København for at tilbyde brugerne endnu mere præcise anbefalinger og dermed øge dækningen på tværs af Danmark.
6. Bliver data offentligt tilgængelige?
Ja, data fra sensorerne vil blive frit tilgængelige, så både borgere, forskere og private aktører kan bruge dem.
Konklusion: Et vigtigt skridt mod smartere mobilitet
Københavns investering i parkeringssensorer er ikke bare et teknisk projekt – det er et strategisk skridt mod en mere bæredygtig, digital og effektiv bytrafik. Ved at kombinere kommunale data med private løsninger som FreeSpot Parkering, kan Danmark skabe et sammenhængende økosystem for intelligent parkering og grønnere byliv.